De fleste af os er fanget i pligtens glædesløse verden, hvor utilfredshed og kritik får alt for meget plads. Vi fokuserer på det, vi mangler at gøre eller udrette og glemmer at glæde os over alt det, vi har opnået. Forventningens glæde er stort set det eneste, der er tilbage af vores evne til at opleve glæde. Men når vi når frem til det, vi glædede os til, så er vi på en eller anden måde alligevel ikke rigtig nærværende, og øjeblikket bliver igen forpasset.

Det, vi længtes efter, er evnen til glæde og ubekymrethed, som de fleste af os kan huske fra gyldne øjeblikke i vores barndom, når vi var midt i vores yndlingslege, og hvor vi fuldstændigt kunne glemme os selv. Den oplevelse af velvære er vidunderlig at opleve igen, så det er en god ide at prøve at genfinde evnen til at lege, nyde og være. Vi må øve os i at have det godt. Det er meget smukt og enkelt, når man kan det. Og mere betydningsfuldt end man lige gør sig forestillinger om.

Jeg husker en historie om karma. Det var en indisk vismand, som fortæller 2 mænd, hvor mange inkarnationer, de endnu har tilbage. Den ene har 4, men han bliver så skuffet, at han slet ikke kan glæde sig. Den anden får at vide, at han mangler mange flere, men han bliver så lykkelig over, at det dog ikke er flere, at han giver sig til at danse af glæde. Og vismanden siger til ham, at han er fri i samme nu.

At huske glæden er nok den hurtigste vej til frihed.