Magnolietræet

Magnolietræet er tidløst i sin skønhed,
og dog blomster det så kort.

De rosahvide blomster svæver
som vidnesbyrd om tidens paradoks.

Det nu, hvori jeg ser dets træsnitsenkle skønhed,
breder sig ud i mig,
og alle grænser slettes ud.

Jeg husker ubesværet og i samme nu
alle magnolietræer, og de øjeblikke i mit liv,
hvori de stod.