Brønden

Jeg sidder og venter på kanten af brønden.
Jeg kigger op i skovens træer
og ned i brøndens dyb.

Jeg ser billeder af mit liv og hører ekko
af forsvunden tid, men jeg har lovet at vente
til brønden taler selv.

Den har sin egen sang, og den er altid ny,
den kommer nede fra mørket,
hvor kilden synger den selv.