"Det siger sig selv, at så længe man er tilfreds med sin lille verden og oplever den som et trygt og rart sted at leve, som rigeligt opfylder ens forventninger til tilværelsen, ja, så længe vil man bare blive ved med at bekræfte, udbygge og understøtte murene i form af selvbekræftende forestillinger. Hvis man har det rigtigt godt i sit lille smørhul, så er begrænsningen, der udgøres af de til bevidstløshed gentagne rutiner, ikke noget problem overhovedet. De er tværtimod garantien for, at den behagelige tilværelse kan fortsætte. Det, der får frihedslængslen til at vågne, er en eller anden mangeltilstand, så tilværelsen i den lille verden bliver uudholdelig. Man kan ikke længere finde mening eller opfyldelse som før og nødsages til at begynde sin søgen med al den stræben og længsel efter en anden virkelighed, som dette indebærer."

Lisbeth Schneider: Tomhedens fylde.