"Opgaven består i at tage ansvar for sine følelser i modsætning til ens hidtidige forsøg på at få dem fjernet hurtigst muligt eller give en anden skylden. Man vælger altså at gå ind i den forstyrrende følelse for at høre, hvad det er, den vil. Man dømmer ikke sig selv, en anden eller situationen som værende forkert, tværtimod prøver man at være åben over for, at der ligger en mening gemt i følelsen, som man tålmodigt kan afdække, hvis man altså tør blive i den ubehagelige følelse af angst, depression eller oplevelse af svigt, eller hvad det nu er, der trænger sig på."

Lisbeth Schneider: Tomhedens fylde.