Galleri 2
Erindring
Fjernt, langt borte
kommende til dig i enkle dele
uden grund og helhed
dansende om dig
samlende sig i punktet,
hvor du står
løftende dig i lette hvirvler
over huset,
hvor du var
og altid blev hentet til
i drømmes tætte tåger,
i udlængsels stækken
til hvide vægge,
røde mure
i blågrå venten
indeni
udefra
det samme dvælende lys
over kalejdoskopisk fjernhed
og fortættet harmoni.