"Det, der bliver tilbage, når man har trukket sig ud af den kunstige virkelighed, er venlighed. Ren og skær venlighed. Man hjælper, hvor man kan, uden at gøre tingene indviklede ved at tilføje sin egen mening og bedømmelse. Hvor man før var så optaget af, hvem der havde ret, og hvem der havde skylden, så er der nu en overflod af energi til bare at være der for andre. Den udstråling af fred, venlighed og stilhed, der omgiver et menneske, der på denne måde kan fokusere på den virkelige virkelighed, går umiddelbart videre til andre i form af en oplevelse af at kunne slappe dybt af i tillid til, at alt er godt. Kærligheden er virkelig."

Lisbeth Schneider: Stilhedens mirakel.