Gavnø 2
Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan det, man får ud af at lyve, kun være uærlighed. Og hvad har man lige tænkt sig, at der skal komme ud af det. Det kan i hvert fald ikke være sandheden. Så hvis man accepterer løgnen i sit liv, så bygger man på sand. Og alle ved, hvordan det før eller siden går med sandslotte. Og der er intet mærkeligt ved det. Det, der er vakkelvornt, vil selvfølgelig falde sammen, og løgne er i den grad ustabile. Det er jo rigtig svært at huske, hvad man har sagt, for løgnen eksisterer kun i ens indre bogholderi, og hvor var det nu lige, man var kommet til, og hvad var det, man fik sagt for en uge siden. Sandheden er derimod nem at huske: Man skal bare være ærlig.
Lisbeth og Henrik Schneider: Befrielse.
Lisbeth og Henrik Schneider: Befrielse.