Denne øvelse er tænkt som en hjælp til at få overblik over, hvordan dit liv ser ud.

Forestil dig en sandkasse. Der er ikke andet i den end sand og en ramme omkring det. Derudover er den tom og dermed et billede på en slags oprindelig tilstand, hvor der ikke er nogen forstyrrelse. Den er bare.

Prøv så at tænke på det, du oplever i dit liv. Hvad er du optaget af? Hvad giver du opmærksomhed? Hvad interesserer du dig for, og hvad kan holde dig fanget? Alle disse ting, tilstande og oplevelser er det, som du gennemlever som dit liv. Men det er vel at mærke dig, der har valgt, at sådan synes du, at det skal være. Og alt det, som på denne måde optager dig, er det, der fylder dit liv. Med andre ord, så er det ting, du har puttet ind i din private sandkasse. Nu er den ikke længere tom, men fyldt af det, du har valgt at anbringe i den.

Prøv at tegne en ramme på et stykke blankt papir. Det er nu din private sandkasse. Og inden i den skriver du alt det ned, som er i den, alt det, du er optaget af. Både det du godt kan lide, og det du helst ville være fri for. Sandheden er jo, at det fylder alt sammen. Det er alt sammen noget, du ”leger” med og oplever som dit liv.

Meningen er nu, at du skal blive klar over, at de ting, der er i din sandkasse, er nogen, du har valgt at være optaget af. Ellers ville de ikke være der. Det vi giver vores opmærksomhed, er selvfølgelig det, vi vælger at fokusere på. Og dermed er det også op til os, hvad der findes i vores sandkasse, nemlig det vi bruger energi på. Det er rigtig vigtigt at blive klar over dette. Der er jo masser af ting, som vi ikke gider bruge tid og energi på, så det, vi faktisk er optaget af, er noget, vi selv har valgt at interesse os for.

Og nu dukker det store spørgsmål op: Er de ting, der er i din sandkasse, virkelig værd at beskæftige sig med? Eller ville du hellere være fri for at være optaget af dem?

Hvis du gerne vil have lidt mere lys og luft i dit liv, så gælder det om at give slip på alle de ting, du hidtil har været optaget af. Smid dem ud af sandkassen, så der bliver mere plads til bare at være. Det betyder ikke, at du skal blive følelsesløs og ligeglad, tværtimod. Det betyder, at du har følt så dybt og bekymret dig så meget, at du omsider forstår, at frihed er ikke at bekymre sig, og lykke er ikke at være optaget af noget.

Dermed ikke sagt, at vi kan fjerne alle ubehageligheder fra vores liv, men vi har friheden til at holde op med at fokusere på dem. Og det er virkelig frihed. Tænk på al den energi vi bruger på at kontrollere og styre tingene, så de udvikler sig sådan, som vi gerne vil have det, hvilket de i øvrigt sjældent gør alligevel. Det frirum, der opstår, når vi giver slip på det, vi før var så optaget af, er så dejlig en oplevelse, at man slet ikke kan få nok af den. Og man bliver dermed interesseret i at give yderligere slip. Så en efter en fjerner man de ting, som man havde anbragt i sin sandkasse og til sidst er der ikke nogen tilbage.

Sandkassen er dermed tilbage i sin oprindelige form. Og det er du også. Du er bare. Uden bekymringer og anstrengelse, uden negativitet og selvoptagethed. Og med en ny og vidunderlig evne til at opleve livet, som det er.