"Tør man omsider slippe sin egen forståelse, så falder man ned i eller ind i væren. En tilstand så fredfyldt, at man bliver noget så forbavset. Har denne tilstand virkelig altid været der, og har det kun været ens insisteren på at bruge sin egen bedømmelse og forestilling om tingene, der har forhindret én i at blive en del af den? Ja, det er det simple svar, når man omsider når til at turde slippe sin egen bedømmelse. Man synker så at sige ned under den støj, som udgøres af ens konstante trang til at have en mening om alting og opdager, at det er vidunderligt at opleve uden at dømme."

Lisbeth Schneider: Stilhedens mirakel.