Hvis du har lyst til at få sat billeder på den dybe selvudviklingsproces, så se filmen Afrikas dronning med Humphrey Bogart og Katharine Hepburn fra 1951. Fra start til slut er denne film en beskrivelse af de forskellige faser, man uundgåeligt vil møde på sin vej mod erkendelse.

Den starter med en beslutning om at foretage en rejse med det formål at overvinde en ydre fjende, men i begyndelsen er det interne uenigheder, der fylder det hele. De to hovedpersoner er meget forskellige, og det kræver både overvindelse og ydmyghed at komme videre. Da de endelig har fundet fælles fodslag begynder rækken af vanskeligheder, som en for en må løses eller gennemleves. De klarer det med heroisk mod og udholdenhed.

Da de nærmer sig målet, sidder man selvfølgelig og håber, at deres trængsler nu er ovre. Men først da begynder de for alvor. At komme det sidste stykke vej er langt det sværeste, for nu gælder det om at lære det, som rækker ud over ens egen formåen. Det handler om at give slip på håbet om at lykkes. Også det kommer de igennem. Og så tror man, at sejren er hjemme, men nej. Den dybe selvudvikling er overgivelsens vej. Man kommer til at give slip på alle forestillinger om egen præstation og indsats. Først da erfarer man, at der findes noget andet, end det man selv kan udrette og tænke sig til. Og dette andet er et mirakel af liv, som bryder frem, når man endelig slipper sin gamle selvforståelse.