Kend dig selv. Sådan lyder det enkle krav i selvudvikling. Men den, der begiver sig ud på en søgen efter et svar på denne opfordring, vil sande, at det er alt andet end let at finde ud af, hvem man virkelig er. Står man ved begyndelsen af denne opgave, må man hurtigt konstatere, at det, man opfatter som sig selv, er noget af en rodebutik: Tilbøjeligheder, man ikke er bevidst om, indbyrdes modstridende og uforenelige træk, vanskeligheder i forhold til sig selv og andre, misforhold mellem ens muligheder og faktiske præstationer osv. Det tager til tider karakter af det rene kludder, hvor alt er viklet ind i hinanden.

Det er vigtigt at forstå, at denne tilstand af indviklethed er opstået som følge af ens behov for selvbeskyttelse. Man har selv dannet en identitet, man kunne forlige sig med, og alt det i en selv, der ikke lige passede til den valgte karakter, har man fortrængt. At finde alt det fortrængte frem i igen og få det til at passe sammen med den, man troede, man var, er noget af et puslespil. Igen og igen leder man efter de manglende brikker, og når man endelig får fat i dem, kan man ikke finde ud af, hvor de passer ind, for man har jo ikke noget færdigt billede at kigge på.

Lykkes det omsider at finde ud af, hvor den manglende brik passer ind, er det derfor en præstation uden lige. Endelig kan man se klart og forstå lidt mere af, hvem man virkelig er. For hver gang denne proces lykkes, vil det være lidt nemmere at lægge de næste brikker.