To verdner
Der findes to verdner, frygtens og kærlighedens, men kun den ene af dem er virkelig. Desværre har vi mennesker valgt frygtens verden ...
Der findes to verdner, frygtens og kærlighedens, men kun den ene af dem er virkelig. Desværre har vi mennesker valgt frygtens verden, som ikke er virkelig, og det kræver en stor indsats at blive klar over det og gøre sit valg om.
Det meste af tiden bruger vi i den falske verden. Vi er optaget af dens virkemidler og løfter om snarlig succes og lykke. Vi kæmper og håber og tror, at hvis vi anstrenger os nok, vil vi se disse løfter indfriet. Men som alle ved, så virker systemet ikke rigtig. Vi bliver aldrig rigtig glade eller lykkelige. Et eller andet komme altid i vejen.
På et eller andet tidspunkt begynder vi at få nok af alle vores forgæves forsøg på at opnå lykken. Og i takt med at vores utilfredshed stiger, øges også muligheden for, at vi kan komme ud af den falske verden. Men det ved vi ikke. Vi tror derimod fejlagtigt, at den stigende ubehagsfølelse er forkert, og vi prøver derfor at slippe af med den igen. Vi kan derfor blive hængende rigtig længe i dette ingenmandsland, hvor vi lider men ikke tør blive i følelsen og tage den alvorlig. Og så kan vi hverken komme frem eller tilbage. Den gamle måde at leve på er smertefuld, men vi tør ikke udforske den oplevelse.
Først når oplevelsen af smerte bliver så påtrængende, at man ikke kan flygte fra den, sker der noget nyt. Så er vi nemlig tvunget til at forholde os til den. Og så har man et klart valg. Vil man endnu engang prøve at komme væk fra den smertefulde tilstand, selvom man udmærket ved, at det i virkeligheden ikke hjælper, eller vil man tage mod til sig og undersøge den nærmere, det vil sige følge dens energi og give slip på alt, hvad man hidtil har forstået.
Vælger man det sidste, så åbner den virkelige verden sig pludselig. I løbet af et splitsekund forandres ens tilstand fra lidelse til lykke, og det gør den, fordi man holdt op med at kæmpe imod og sagde Ja til det, man oplever. Det, vi kæmper med og lider under, er kun et problem, så længe vi frygter det og derfor prøver at skaffe os af med det. Først når man ikke længere gør modstand, kan man opleve, hvem man virkelig er. Når man ved det, er man ikke længere bange og derfor ikke længere fanget i frygtens verden.