Depression og indsigt
Vi er vant til at betragte depression som sygelig, men den er også en mulighed for indsigt ...
Vi er vant til at betragte depression som sygelig, men den er også en mulighed for indsigt. Ganske vist en ubehagelig en af slagsen, fordi det at befinde sig i en depression er en meget smertefuld oplevelse. Men tør man lytte til sig selv og sin egen oplevelse af nedtrykthed og lidelse, så kan man finde frem til, hvad depressionen dækker over. Den er et signal om, at noget er på færde i en selv. Noget, som hidtil har været fortrængt, presser på for at blive bevidstgjort.
Når det gør så ondt at være i en depression, skyldes det, at man befinder sig i et ingenmandsland. Man har svært ved at orientere sig, fordi man netop ikke ved, hvad der sker med en, og man ved heller ikke, hvornår det holder op. Men hvis man kan forstå, at depressionen er en invitation til at lytte til sider af sig selv, som man aldrig har været bevidst om, så kan man begynde at lytte til den i stedet for at gøre modstand.
Hvis man eksempelvis har haft en selvopfattelse, hvor man altid har bestræbt sig på at være venligheden selv, så er det indlysende, at en stor del af ens egen trang til selvhævelse er forblevet ubevidst. Det kan være svært at forstå, hvorfor det skal kræve en depression igen at blive opmærksom på den egenskab. Hvem vil ikke gerne være i stand til at kunne stå ved sig selv? Men det er et faktum, at alle egenskaber, der indeholder modsatte kvaliteter end dem, vi hidtil har identificeret os med, er meget vanskelige at lukke ind i vores selvforståelse. Det skyldes, at vores selvopfattelse, vores Jeg, er en temmelig ensidig affære. Vi har meget svært ved at spænde over en polaritet. Derfor kan vi ikke rumme, at man både kan være venlig og stå ved sig selv. Vi vælger i stedet den ene egenskab og fortrænger den anden.
Det kræver stor opmærksomhed og megen øvelse at lære at rumme begge sider af en polaritet. Og at være deprimeret er en naturlig del af denne erkendelsesproces. En fornyelse af ens forståelse indebærer en periode, hvor man mister orienteringen og fodfæstet for en stund. Men man kommer på fode igen, når man tør lukke de fortrængte egenskaber ind.