Vi har alle sammen et spil, som vi gennemspiller hver eneste dag. Disse spil består af de forestillinger, som vi er overbeviste om er sande, virkelige og meningsfulde, og som vi derfor deltager i med hele vores opmærksomhed. Det kan fx være spillet om succes eller det modsatte: spillet om mindreværd. Det kan være spillet om frygt eller spillet om kontrol. Eller spillet om opofrelse eller ideen om at være noget særligt og så videre.

Spillene fungerer alle på den måde, at det, man oplever som sin identitet, er den faktor, man er bevidst om. Alt det i ens personlighed, man er ubevidst om, viser sig til gengæld i de mennesker, man har relationer til og de vigtige begivenheder, man kommer ud for. Så længe man ikke er klar over dette, vil man fortsætte spillet i en gentagelse af de faste spilleregler. Man spiller selv den rolle, man oplever som kendetegnende for ens personlighed, og vælger så at omgås andre, som spiller den modsatte rolle.

Når man på et tidspunkt får nok af denne fastlåste gentagelse, så begynder den lange proces, hvor man gradvis erkender, at det, man oplever som sin verden, er billeder på det, man endnu ikke har forstået i sig selv. Og langsomt vil man tilegne sig det, man troede tilhørte de andre, men som i virkeligheden udgjorde ens egen ubevidste historie.

Så er man endelig uden for den kendte ramme, man hidtil har gået rundt i og troet var ens liv, og man vil til sin store undren opleve en verden, som til forskel fra den, man hidtil har kendt, ikke består af ens egne forestillinger.