Det er vores forestilling om, hvem og hvad vi er, vi hele tiden ser foran os i konkret form. Så hvis man ikke kan lide, hvad man ser, så er det kun ét sted at henvende sig, og det er hos én selv. At bebrejde andre for situationen svarer til at slå spejlet i stykker, fordi man ikke kan lide, hvad man ser i det.

Det er uendelig vigtigt at forstå dette, hvis man vil arbejde med selvudvikling. For så længe man giver andre skylden for, hvad der overgår én, så sker der absolut ingenting. Man er nødt til at vende opmærksomheden mod sig selv og kigge på, hvad det er for en rolle, man selv spiller, for det er den, der afgør, hvilke modspillere man tiltrækker. Så hvis man gerne vil ud af det stykke, man deltager i, så er det afgørende, at man tydeligt kan sætte ord på sin egen rolle.

Kun bevidsthed om, hvad det er, man selv foretager sig, har effekt, når det gælder selvudvikling. Man kan ikke lave om på andre eller overtale dem til at holde op med at være, som de er. Man kan kun gøre sig fri af konflikter ved at gennemskue sin egen andel i dem. Først når man ikke længere har behov for at gennemspille sin egen historie en gang til, er det muligt at opleve andet end den evige gentagelse af ens gamle selvforståelse.