Lysblomster af Henrik og Lisbeth Schneider, Books on Demand, 2011


Det er meget mærkeligt, at vi hellere vil være optagede af vores egne besværligheder end at slippe dem. Hvorfor dog blive hængende i mørket, når man kan vælge lyset i stedet?

Det er et simpelt valg mellem to muligheder: Ens egen utilfredshed eller en tilstand af lys og glæde. Hvis du vælger at fokusere på lyset og se det, der er, vil dine bekymringer lidt efter lidt blegne. Når man har prøvet dette skift bare én gang, så ved man, at ens normale måde at opleve på, ikke er den eneste. Der findes et sted i os, hvor vores daglige trummerum og beklagelser er fuldstændig uden betydning og interesse. Det er et sted af klarhed, glæde og lys. Alle de gode ting, vi inderlig længes efter.

Men nu forholder det sig sådan, at man ikke kan få adgang til dette sted i en selv, så længe man er optaget af sin sædvanlige måde at opleve livet og verden på. Det er enten/eller. Enten er man optaget af sine kendte tanker, følelser og meninger, eller også er man helt fri for dem og derfor flyttet ind i det vidunderlige sted i en selv, hvor glæden bor.

Så hvis man virkelig er interesseret i at opleve glæde – og hvem er ikke det – så gælder det om at indse, at man er nødt til at slippe sin identifikation med egne tanker, følelser og forestillinger. De er en verden for sig, som vi kender kun alt for godt. Fuld af utilfredshed, beklagelser og selvretfærdighed, og jo mere man klager, desto mere grund til at beklage sig får man, fordi man ikke kan komme fri af sin egen oplevelse af mangel og lidelse. Det kan enhver ved selvsyn konstatere. Ingenting forandrer sig, lige meget hvor meget man anstrenger sig for at finde vejen ud.

Når man virkelig har fået nok af denne måde at leve på og holder helt op med at lytte til sine egne grunde til at være utilfreds, så sker der endelig noget. Når man på denne måde er helt stille, så sker skiftet til det dybe sted i en selv lige med det samme. Og det sker netop, fordi man indså, at man ikke selv skal gøre noget eller sige noget eller mene noget. Man skal bare være, og så sker det vidunderlige helt af sig selv.

Det er det, kloge folk til alle tider har kaldt selvforglemmelse. Når man helt kan glemme sig selv og sine sædvanlige besværligheder, så opdager man, at man slet ikke har nogen grund til klage. Det var bare noget, man troede, fordi man var lukket inde i den mørke verden, som ens beklagelser skabte. Man forstod ikke, at det var ens beklagelser, der netop skabte den verden, man så beklagede sig over. Når man holder op med at klage, så falder ”klageverdenen” sammen, og det virkelige liv dukker op i al sin skønhed og fortryllelse.

Der er virkelig en verden af ubekymrethed og glæde. Når man selv kan være stille og åben, så er man lige midt i den. At vælge lyset gør noget ved én, som kan være svært at beskrive med ord – se på billederne i stedet. De formidler det lys, der er altings inderste væsen og gør det muligt at opleve nu'et.

Se mere i bogen Lysblomster.

Du kan se et udsnit af bogen på Google Bøger.