Det, vi oplever som det gode liv, er en veldefineret affære: Lykke, succes, rigdom, sundhed og så videre. På samme måde er det, vi opfatter som lidelse og problemer, ligeså fastlåst. Faktisk er alting i vores verden bestemt af fastlåste ideer og forestillinger om, hvordan det skal være for at være godt, og hvad der ikke duer. Selvfølgelig varierer disse forestillinger alt efter kultur og overbevisning, men det er slående, hvordan de styrer vores liv og vores opfattelse af, hvordan vi har det.

Lever vi op til vores egen og andres forestilling om succes, ja så er alt i orden, men så snart vi træder uden for det, som er vedtaget som godt, får vi det dårligt, og vi kæmper for igen at kunne vende tilbage til normen for det gode liv. Så vi lever næsten som små robotter, der prøver at gøre ligesom alle de andre og have det på samme måde som alle andre. Gentagelsen af de kendte mønstre og accepterede væremåder kører helt af sig selv. Resultatet bliver ikke overraskende en temmelig forudsigelig affære, hvor intet nyt kan ske.

I stedet kunne man prøve at kigge på de forestillinger, vi så ihærdigt prøver at leve op til. Hvor kommer de fra? Hvilke forestillinger og påbud og tilsyneladende urokkelige sandheder lader man sig diktere af? For det er jo indlysende, at jo flere fastlåste ideer, man ligger under for, desto vanskeligere bliver det at gennemskue, hvordan man egentlig har det.