Tegn en cirkel med en prik i midten som centrum. Det er et billede på den helhed, vi er.

Men af mange forskellige grunde kan vi ikke rumme denne helhed, og derfor forlader vi centret i midten og går ud til cirklens omkreds. Derude lever vi så et liv, som på alle måder er overfladisk og mangelfuldt i forhold til den, vi virkelig er. Det er ikke forkert at sige, at det, vi kalder vores liv, består i, at vi går i en stor bue uden om den, vi dybest set er.

Men vi har ingen erindring om vores egentlige helhed. Vi har helt identificeret os med vores egen overfladiske forestilling om os selv, som vi går fuldstændig op i at få til at fungere. Men at få en mangelfuld selvforståelse til at fungere kræver uendelig anstrengelse og fører naturligvis til en konstant oplevelse af utilfredshed, fordi vi hele tiden oplever, at det ikke kan lade sig gøre.

Først efter mange og lange omveje får vi mod til at vende os indad og dybt i os selv finde tilbage til den helhed, som hele tiden har været der, mens vi var optaget af at leve på overfladen af os selv i evig anstrengelse for at få det til at give mening.