Oplevelsen af dyb glæde er en nådestilstand forstået på den måde, at man ikke kan tvinge den frem. At være rigtig glad er ikke noget man kan planlægge eller forvente. Selvfølgelig kan man vælge at tage tingene mere eller mindre let, men den dybe, autentiske oplevelse af glæde kommer helt af sig selv, hvis den kommer. Det er lidt af et mirakel, når man pludselig kan mærke den vidunderlige lethed og glæde, der nærmest bærer én. Der er ikke noget at sige til, at denne tilstand er så eftertragtet, at man prøver at fremmane den selv. Men det kan man ikke, som enhver der har prøvet med forskellige midler for længst har erfaret.

Den ægte glædesoplevelse er ikke skabt af en selv, men er netop betinget af, at man for et øjeblik har glemt sig selv og alle sine sædvanlige bekymringer. Det er uforudsigeligt, hvornår denne tilstand af åbenhed og befrielse pludselig dukker op, men det er ofte et mønster, at den følger efter en periode af nedtrykthed, hvor man har maset så længe, at man til sidst giver op og holder op med at forvente noget. Så pludselig er glæden der. Og det er den, fordi man ikke selv gør noget for at opnå noget, men blot er til stede i nuet. Glæden bor i nuet, uden fortid og fremtid, uden bekymringer eller planer.