Jeg så engang et spændende og sjovt eksperiment, der gik ud på at vise, hvor lidt vi egentlig lægger mærke til. Forsøget gik ud på, at tyve mennesker fik at vide, at de på en filmskærm skulle tælle, hvor mange gange en bold blev kastet mellem tre basketballspillere. Forsøgspersonerne koncentrerede sig om opgaven, og filmen gik i gang, og bolden blev kastet i en trekant mellem spillerne. Det fortsatte et par minutter. Så pludselig kommer der en mand forklædt som gorilla ind fra højre og går lige ind mellem spillerne og ud til venstre. Spillerne fortsætter bare med at kaste, som om intet var hændt, og et øjeblik efter stopper filmen.

Forsøgspersonerne blev så spurgt om, hvor mange gange bolden blev kastet, og det havde alle et bud på. Så blev de spurgt, om de ellers havde observeret noget interessant, men det var der kun tre, der havde. Kun tre ud af tyve havde altså set gorillaen. Den var ellers til at få øje på, skulle man mene. Men deltagerne var så optagede af at tælle, at de ikke lagde mærke til, hvad der ellers skete og da slet ikke noget så usædvanligt som en gorilla på en basketballbane.

Det er tankevækkende. Når vi er koncentrerede om noget, ser vi det og ikke ret meget andet. Det betyder jo, at vi er lukkede over for det, vi ikke lige regner med. Og hvordan skal vi så nogensinde komme til at se det? Tja, det handler vel om lidt mere åbenhed og opmærksomhed. Og om en humoristisk tilgang til alle ens meninger og domme, idet man er klar over, hvor lidt man egentlig lægger mærke til.